Vanvittig Verdenshistorie
1 t 39 min · 3. januar 2026 · Episode 270

#270: Gregor MacGregor: Fupkongen af Fantasiland

Værter:Peter LøhdeAlexander Janku

Turen går til... Poyais, landet af mælk og honning! 🌴Her kan du bruge eftermiddagen på at fiske i de klare floder, der bogstaveligt talt flyver over med fisk og guld, plante blomster i den usædvanligt frugtbare muld eller tage en dyb indånding og nyde godt af luftens direkte sundhedsfremmende effekter.... Lyder det ikke næsten for godt til at være sandt? Det var det også i dén grad. For det idylliske, centralamerikanske tropeparadis var ikke andet end ét stort fupnummer udført af landets "konge". Alligevel endte hundredevis af rige emigranter i starten af 1800-tallet med at drage på tværs af Atlanten for at bosætte sig i det nye, forjættede land.Kom med til fantasiland, når vi fortæller historien om manden bag et af historiens mest legendariske svindelnumre: Gregor MacGregor. En historie om heroiske retræter, monopoly-penge, pay-to-win-militær-karrierer og alt, alt for mange hjemmelavede lande.OBS: Da en del af historien udspiller sig i Venezuela og beskæftiger sig med landets krigshærgede fortid, vil vi blot gøre opmærksom på, at afsnittet er optaget d. 1. januar - altså inden de nyeste udviklinger i landet.