Det lyder måske som en ny idé: at USA vil købe Grønland. Men sådan er det ikke. Allerede i 1860'erne begyndte amerikanerne at få øje på verdens største ø som en købsmulighed - og siden da har de mange gange forsøgt at få Grønland ind under stjernerne og striberne med både fine og ufine tricks.
Kleopatra - den smukke farao, der forførte sig til magt via kvindelist og romantiske alliancer. Men sandheden er nærmere, at Kleopatra var en stor strateg, der herskede i en tid med krig, intriger og magtkampe - og hun spillede spillet bedre end de fleste.
Du kender sikkert fortællingen om Danmark som et solidt demokrati siden grundloven i 1849. Men sådan var det ikke helt. For i slutningen af 1800-tallet sad konseilspræsident Estrup tungt på magten i næsten 20 år.
Vi kalder nordmændene for vores broderfolk - vores gode gamle venner mod nord. Men vi danskere tænker sjældent over, at i over 400 år blev Norge styret fra København, udnyttet for ressourcer og holdt godt og grundigt nede af det danske rige. Faktisk var det så slemt, at perioden i Norge kaldes for 400-årsnatten.
Vi kender ham: den tavse, hvide revolvermand på sin hest med hatten trukket ned i panden og solen i ryggen. Hollywoods yndlingshelt. Men det vilde vesten var langt mere farverigt, end filmene har lært os.
Christopher Columbus opdagede Amerika, da han skulle bevise at jorden var rund. Men ingen af delene passer. For i virkeligheden satte han sejl for at finde guld og opnå hæder og magt.
Da Tutankhamons grav blev åbnet i 1922 - efter at have været lukket i over 3000 år - spredte rygterne sig om en forbandelse. Ekspeditionens deltagere døde angiveligt én efter én på mystisk vis, efter at have forstyrret faraoens hvile. Eller gjorde de?
Mange har nok hørt påstanden om, at H.C. Andersens satte små krydser i sin dagbog hver gang, han onanerede. Men hvad nu hvis det slet ikke er så enkelt? I denne episode går Anne Sofie og Bjørn bag om de mystiske krydser - og ind i dagbøgerne. For dagbøgerne afslører nemlig en langt mere kompleks og mangfoldig H.C.
Hvordan blev "Lad dem spise kage" egentlig til klichéen om en tonedøv dronning, når Marie Antoinette slet ikke har sagt det?
Vi kender nok alle det klassiske billede af vikingen: den store, skæggede kriger med sværd i hånden, rundt skjold, og ikke mindst en hjelm med horn. Men passer det billede egentlig? For sandheden er, at vikingerne aldrig bar hjelme med horn.
De fleste har hørt fortællingen om Rosa Parks: kvinden, der var træt efter en lang dag - og derfor nægtede at rejse sig i bussen for en hvid passager. Det blev dråben, der udløste alle protesterne mod raceadskillelsen. Men hvad nu hvis dette slet ikke var en tilfældig handling?
Napoleon Bonaparte var slet ikke lille. Han var helt gennemsnitlig af højde for sin tid. Alligevel lever fortællingen om den lille franske kejser. Hvordan gør man en magtfuld mand mindre truende? Man gør ham mindre, end han egentlig er.
Du kender sikkert historien om Christian 4. som kongen, der ene og alene byggede København og de ikoniske bygninger som Børsen, Rundetårn og Rosenborg. Men er historien så enkel? Én afgørende skikkelse mangler næsten altid i fortællingen: hans mor, Sophie af Mecklenburg.