En genial seriemorder, der legede katten efter musen med politiet og aldrig blev fanget. Sådan lyder fortællingen om Jack the Ripper, der terroriserede Londons gader i 1888. Men var han virkelig så udspekuleret, som eftertiden har gjort ham til?
Mayaerne byggede enorme pyramider, havde en kalender, der angiveligt forudsagde verdens undergang i 2012 - og så forsvandt de sporløst. Eller sådan lyder historien. Men hvem var mayaerne rigtig? Anne Sofie og Bjørn går på jagt efter sandheden om mayaernes kalender og mystiske undergang.
Han var dronningens elsker, kongens læge og manden, der pludselig fik Danmark i sin hule hånd. Struensee bliver ofte husket som en oplysningshelt med store idéer om frihed, fornuft og reformer. Men var han så uskyldig?
Hitler fik Tyskland på fode igen. Sådan lyder en af de mere sejlivede fortællinger om 1930'ernes Nazityskland. Arbejdsløsheden faldt, biler og motorveje blev bygget, og økonomien buldrede derudad. I hvert fald på papiret.
I middelalderen drak danskerne øl i helt enorme mængder. Så betyder det, at alle gik rundt og var fulde hele tiden?
Vi tror, vi kender dinosaurerne: kæmpestore, skællede øgler, der brøler gennem junglen som i Jurassic Park. Men vores billede af dem har ændret sig igen og igen, siden de første mystiske knogler dukkede op af jorden.
Den sortklædte ninja, der lydløst sniger sig gennem natten med kastestjerner, katana og mystiske kampteknikker, er et japansk ikon. Men hvor meget er fantasi, og hvor meget er virkeligt? Anne Sofie og Bjørn dykker ned i en verden fyldt med spionage, hemmelige missioner og sabotage i krigens skygger.
Når vi fortæller om den femte Thule-ekspedition, er det som regel Knud Rasmussen, der fylder hele billedet. Men han var ikke alene på den ekstreme rejse gennem Arktis. Uden Arnarulunnguaq, en grønlandsk kvinde, havde Knud Rasmussen nemlig aldrig overlevet danmarkshistoriens vildeste ekspedition.
Opførelsen af pyramiderne i det gamle Egypten er omgærdet af myter. Var det slavegjorte? Rumvæsner? Sandheden er måske endnu mere imponerende.
Reformationen lyder ofte som Martin Luther, 95 teser og en kirkestrid på papir. Men den var alt andet end rolig. Det blev en blodig kamp om tro, magt og fremtid, hvor Europa blev splittet og mennesker brændt på bål.
Dumpede Einstein virkelig matematik? Var det en dansk ministers brandert, der kostede os de norske oliefelter? Og var Wright-brødrene egentlig de første, der fløj? Det er blot nogle af de lytterspørgsmål, som Anne Sofie og Bjørn kaster sig over, når de åbner op for brevkassen.
Titanic er verdens mest berømte skibsforlis - og måske også det mest myteomspundne. I over 100 år er historien blevet fortalt, genfortalt og filmatiseret, indtil det næsten er blevet umuligt at finde rundt i fantasi og virkelighed.
Disney-versionen af Pocahontas handler om den frie, modige kvinde, der forelsker sig i John Smith og bygger bro mellem to verdener. Men den virkelige historie var langt mørkere.
Alle danskere kender nok historien om vores flag: Under et slag i Estland faldt Dannebrog ned fra himlen, så danskerne vandt. Men hvor meget af fortællingen passer egentlig, og hvor stammer historien fra?
Julius Cæsar bliver dolket ihjel af sine egne og hvisker de berømte sidste ord: "Et tu, Brute?" Men sagde han virkelig det? Og var mordet på Cæsar langt større end et personligt drama mellem to mænd?
Vi kender Asterix-versionen: de ukuelige gallere, der holder stand mod Cæsars romerske legioner med trylledrik og uppercuts. Men i virkeligheden var kampen om Gallien meget langt fra de hyggelige film og tegneserie.
Julius Cæsar var kejser af Rom. Sådan lyder forestillingen ofte. Men det blev han aldrig. I andet afsnit af sommerspecialen ser Anne Sofie og Bjørn nærmere på, hvordan Cæsar i stedet banede sig vej gennem Roms beskidte politiske system.
I første afsnit af sommerspecialen om Julius Cæsar går Anne Sofie og Bjørn tilbage til begyndelsen. For blev en af historiens mest berømte mænd virkelig født ved kejsersnit? Næppe. Men hvor kommer myten så fra?
Mange af os tænker, at Kina først nu er ved at overhale resten af verden. Men måske har Kina været foran længe? For flere af menneskehedens største opfindelser begyndte i Kina - længe før de ændrede vores liv i resten af verden.
Vi ser dem for os i hvid marmor: rene, klassiske og ophøjede. Men antikkens statuer var i virkeligheden malet i vilde farver med hud, hår, tøj og detaljer, der fik dem til at se næsten levende ud.
Kartoffelhøsten slog fejl, og Irland endte i hungersnød. Så enkel lyder forklaringen ofte. Men kartoffelpesten ramte store dele af Europa og kun i Irland endte det som en katastrofe, der efterlod millioner uden mad, hjælp eller håb.
Når vi taler om dansk modstand under Anden Verdenskrig, tænker de fleste nok på sabotører og illegale blade. Men den største danske indsats foregik langt fra Danmark. For tusindvis af danske sømænd sejlede for de allierede med livet som indsats, og mange kom aldrig hjem.
Frihed, lighed og broderskab blev den franske revolutions store løfte. Men næsten samtidig tog de slavegjorte i den franske koloni Saint-Domingue også ordene alvorligt - og gjorde oprør. Resultatet blev Haiti: verdens første frie sorte republik og den eneste succesfulde revolution af slavegjorte i historien.
Hun står som symbolet på den traditionelle familie: den hjemmegående husmor, der passer børn og hjem, mens manden tjener pengene. Men så traditionel er hun historisk set slet ikke.
Vi kender billedet: to gladiatorer i arenaen, hvor kun én slipper levende ud. Men sådan var det langt fra altid. I virkeligheden begyndte gladiatorkampene faktisk som et begravelsesritual og udviklede sig senere til en del af et blodigt, enormt og vanvittigt show, der kunne samle titusindvis af tilskuere.
Middelalderen. En tid præget af stilstand, uvidenhed og tilbageskridt. Men hvor mørk var den egentlig? For i virkeligheden var middelalderen fuld af fremskridt, idéer og endda en af menneskehedens største opfindelser.
Elbilen føles som noget nyt. En moderne opfindelse i kampen mod klimaforandringer. Men sådan er det overhovedet ikke. For i bilernes tidlige dage var elbilen faktisk foran benzinbilen i popularitet. Så hvad gik galt?
Vi kender dem fra filmene: farverige sørøvere med træben, papegøje på skulderen og en uendelig frihed på Det Caribiske Hav. Men hvor meget af det passer egentlig og hvor meget er myte?
Sol, strand og sangria. I 1960'erne og 70'erne strømmede danskerne til Spanien på charterferie. Men bag feriestemningen gemte der sig en anden virkelighed, for Spanien var samtidig et diktatur under Franco.
De fleste kender Tycho Brahe. Men de færreste har hørt om hans lillesøster, Sophie Brahe. Hun var yderst dygtig inden for alt fra astronomi og kemi til slægtsforskning - og arbejdede tæt sammen med sin berømte og elskede bror. Alligevel er hun i dag næsten forsvundet ud af historien.